Et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd er blevet nedsat for perioden frem til 2027. Cybersikkerhedsrådet skal blandt andet rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed i Danmark styrkes.
Danmarks høje digitale niveau er med til at skabe vækst og velfærd, og det understøtter løsninger på samfundets store udfordringer. Det er derfor regerings ambition, at Danmark skal være et digitalt foregangsland. Men det stiller samtidig særlige krav til den digitale sikkerhed blandt borgere, virksomheder og myndigheder.
– Vi lever i en tid, hvor cybersikkerhed er vigtigere end nogensinde. Jeg er glad for, at vi nu får et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd, der virkelig har føling med den digitale sikkerhed i erhvervslivet, og som kan bidrage til, hvordan vi gør den endnu bedre. Vi lever i høj grad af vores høje digitaliseringsniveau, men det er kun muligt, så længe vi er tilstrækkeligt sikre, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre udtaler:
Cybersikkerhedsrådet, som første gang blev etableret i 2019, skal blandt andet rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed i Danmark styrkes og bidrage til videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverden.
Rådet skal blandt at bidrage til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi og til at styrke udviklingen af danskernes cyberkompetencer. Som en del af rådets nye arbejdsopgaver vil der være fokus på at højne den digitale sikkerhed i erhvervslivet, herunder styrke rammerne for den digitale sikkerhed for små og mellemstore virksomheder.
Cybersikkerhedsrådets medlemmer 2024-2027 er:
Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex (forperson)
Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
Claus Westergaard Kraft, Senior Vice President, Head of Solutions, TDC Erhverv
Finn Vagner, adm. Direktør, Danish Cloud Community
Frederik Lilløre Jæger, CISO, Ørsted
Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
Ingrid Colding Jørgensen, Deputy CISO, Novo Nordisk
Jacob-Steen Madsen, Chef, DKCert
Jens Myrup Pedersen, Professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet
Karsten Brinkmann, CISO og SVP, TDC NET
Klaus Larsen, It-direktør, Region Nordjylland
Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
Lotte Pape Topholt, Head of IT, Eurowind Energy
Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
Pia Strehmel, Chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
Sarah Aalborg, Chief Information Security Officer, Tivoli
Shayma Yassen, Manager, Cyber Risk & Resilience Team, Deloitte
Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet