Når valget til Europa Parlamentet finder sted på søndag, viser en rundspørge til, som Lederne har foretaget til knap 1.000 privatansatte ledere, at sikkerhed og forsvar kommer ud til som det vigtigste emne.
Lige efter kommer klimaforandringerne, mens håndtering af flygtninge og migranter kommer ind på en 3. plads.
– Det er ikke underligt, at sikkerhed og forsvar ligger allerøverst på listen lige nu, hvor to alvorlige krige er rykket helt ind i vores hverdag. Men samtidig er det helt naturligt, at klimaproblematikken er næsten lige så vigtig for lederne, selvom det emne lige nu er trængt lidt i baggrunden i den offentlige debat. Klima- og naturkrisen er en langvarig, strukturel udfordring, som lederne har haft fokus på i mange år, og som de også vil have fokus på i mange år fremover, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Når klima trods alt næsten kan snuppe 1. pladsen fra sikkerhedsområdet, skyldes det bl.a., at mange virksomheder mærker konsekvenserne af det såkaldte CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der trådt i kraft fra i år.
I følge direktivet skal større virksomheder fremover rapportere om deres miljøaftryk, sociale og ledelsesmæssige forhold. Direktivet ventes også at få konsekvenser for mindre virksomheder, der leverer til de større.
Der er generel opbakning blandt lederne til at EU bør sætte rammerne for den grønne omstilling.
– Vi ved, at danske ledere gerne vil den grønne omstilling, og allerhelst ser de, at det sker på fair vilkår i EU. Det nytter ikke, at Danmark går grøn enegang. Derfor mener danske ledere, at EU bør sætte rammerne for den grønne omstilling. Ambitiøse fælles regler i EU er en fordel for mange danske virksomheder, der har arbejdet med det grønne område. En harmonisering på tværs af EU vil også betyde, at det bliver nemmere at samarbejde med andre europæiske virksomheder på bæredygtighedsområdet, lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.
I undersøgelsen var bundskraberne blandt emnerne EU´s landbrugspolitik, det lå næstsidst, mens bundproppen var forbedring af de sociale forhold for udsatte gruppe.
Kilde: Lederne