
Garda Group, der er blandt Nordeuropas største leverandør af løsninger inden for perimetersikring og elektronisk overvågning, har fuldendt opkøbet af Heras efter at have fået godkendelse af konkurrencemyndighederne.
Opkøbet udvider koncernens ekspertise og tilstedeværelse på det europæiske sikringsmarked.
I forbindelse med opkøbet bliver Heras’ nordiske selskaber en del af Garda Groups eksisterende selskaber i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark bliver Heras’ selskaber inden for permanent perimetersikring SER Hegn, Moosdorf Hegn og Stentoft Hegn en del af KIBO Sikring.
Heras bliver en værdsat tilføjelse til KIBO Sikring og Garda Group-familien. Heras’ danske selskaber beskæftiger tilsammen omkring 85 medarbejdere, og efter opkøbet bliver KIBO Sikring den førende virksomhed i Danmark inden for perimetersikringsløsninger.
– Heras er kendte for deres ekspertise i opsætning af hegn og porte med dertilhørende service. Med dem på holdet kan vi drage fordel af hinandens samlede styrker inden for mekanisk sikring, således vi kan tilbyde vores kunder de stærkeste og mest pålidelige sikringsløsninger på markedet, siger Lars Kramer, administrerende direktør i KIBO Sikring.
Garda Group består af virksomheder i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Tyskland, som tilsammen har omkring 2.100 medarbejdere.
Kilde: Garda Group