Et såkaldt integritetstjek skal forhindre brugerne i at installerer falske versioner af MitID appen. Det vil ellers være en dejlig vej for svindlere til at hive de personlige oplysninger ud af folk.
integritetstjekket skal sikre, at MitID-appen er hentet fra de godkendte Google Play eller Apple App Store, samt hvorvidt Google eller Apple vurderer at telefonen, som appen skal køres på, er kompromitteret eller ej. Det sker, selv om der ikke er kendte tilfælde af svindel med falske MitID-apps.
– I MitID partnerskabet har vi konstant fokus på, hvordan vi kan opretholde og forbedre sikkerheden i MitID. I den forbindelse er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på ændringer i trusselsbilledet og potentielle nye risici. Her har vi blandt andet haft en god dialog med dygtige eksperter og forskere fra IT-universitetet om svindelmuligheder og forbedringspotentialer i MitIDs sikkerhed, siger siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Adam Lebech, som påpeger, at det er vigtigt, at brugerne føler sig trygge ved at installere og anvende MitID appen.
Man skal som bruger i øvrigt ikke gøre noget aktivt for at være sikret med det nye integritetstjek.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen