Tidligere hed det sig, at landene i Nato skulle bruge to procent af bnp på deres militær. Det er sidenhen vokset til 3 procent.
Men det er langt fra nok, mener den kommende amerikanske præsident, der vil have militærudgifterne op på fem procent af bnp. Det er faktisk markant mere end USA selv brugte i 2023-opgørelsen. Her lå udgifterne på 3,1 procent af det amerikanske bnp.
Hvis kravet om fem procent bliver gennemført, vil de danske militærudgifter vokse med 90 milliarder kroner. Tænketanken Cepos har regnet på, hvad det vil betyde for det danske samfund – og danske familier.
– Der er flere måder, hvorpå et øget NATO-bidrag kan finansieres. Hvis man vælger at finansiere det hele gennem en krigsskat, altså en udvidelse af bundskatten, vil et 5 procent varigt NATO-bidrag betyde, at en arbejderfamilie årligt vil skulle betale knap 57.000 kroner, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
En anden mulighed er at lade overholdbarheden betale. Den kan dog ikke tage hele regningen, men kun omkring 49 mia. kr. I det scenarie skal en arbejderfamilie hoste op med lige over 30.000 kr. om året.
Til gengæld har det også en anden effekt.
– Vi skal lægge alle tanker om at bremse stigningen i pensionsalderen på hylden, siger Mia Amalie Holstein.
Hun peger på, at der også er en anden vej til at skaffe pengene – nemlig ved at reducere den offentlige sektor.
– Vi kan reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat, siger Mia Amalie Holstein.
Kilde: Cepos