En planlagt generationsskifte i ledelse hos Deloittes fører til, at virksomhedens risikoafdeling, Quality, Risk & Security, får ny leder i form af Jørgen Leisner (56), der har overtaget posten fra Jens Simonsen.
Jørgen Leisner er rekrutteret internt, idet han har været i virksomheden i 25 år som en del af Deloitte Consulting, der rådgiver den offentlige sektor om teknologitransformationer, og som også har indebåret, at han har stået i spidsen for risikohåndtering i Deloitte Consulting både i Danmark og resten af Norden.
– De seneste år er vigtigheden af at have robuste sikkerhedsprocedurer blevet bekræftet gang på gang. Jeg ser frem til at træde ind i den nye rolle og sikre en effektiv kvalitets- og risikohåndtering, der styrker Deloittes forretning på tværs og beskytter vores omdømme, siger Jørgen Leisner.
Jørgen Leisner bor i Vedbæk med sin hustru, som han har to sønner med. Han er uddannet cand.polyt. fra DTU i 1991. I 1995 blev han ansat i Deloitte, hvor han i 2002 blev udnævnt som partner.
Fritiden bruges sammen med venner og familie, og Jørgen nyder tillige en aktiv livsstil med en tennisketsjer i hånden eller på ski ned ad løjperne i Østrig og Frankrig.
Kilde: Deloitte