dormakaba har som den første producent fået certificeret sit batteridrevne elektroniske langskilt, c-lever pro i udvalgte konfigurationer, og det tilhørende låsehus, DL 7107, i overensstemmelse med DS-EN179:2008. Langskiltet kan derfor installeres med låsehuse, som følger skandinaviske standarder. Dette betyder, at løsningen opfylder kravene til beslag ved nødudgange i Danmark.
dormakaba c-lever pro er et avanceret vejrbestandigt elektronisk langskilt, som kan anvendes alene eller som en integreret del af dormakabas adgangssystemer. Det er nemt at matche det med andre beslag fra dormakaba for at skabe et ensartet udtryk for alle dørpartier i ejendommen.
– Vi stræber altid efter at tilbyde vores kunder enkle og fremtidssikrede løsninger. Derfor er vi glade for at være først med en omkostningseffektiv, elegant og holdbar løsning til nødudgange, siger Erik Madsen, Head of Access Control Sales hos dormakaba Danmark. Han uddyber:
– c-lever pro er vores mest populære langskilt, som kan integreres med alle vores adgangssystemer. Vi ser et stort potentiale for løsningen i både nybyggeri og i renoveringsprojekter, hvor en opgradering af nødudgangene er nødvendig.
Kilde: dormakaba